Loa Dalgaard Worm

Siden hun var helt lille, har Loa Dalgaard Worm villet redde verden. I dag får hun lov til at komme tættere på målet bid for bid hver eneste dag ved at samarbejde tæt med virksomheder over hele kloden om ambitiøse bæredygtighedsstrategier. Hos Masai har hun været med på rejsen om at skabe verdens første kollektion med tøj i FSC-certificeret viskose. For Loa handler det at redde verden om at sætte sig ambitiøse men realistiske mål og så i øvrigt holde op med at dunke hinanden i hovedet med ikke at være perfekte men i stedet fokusere på alt det, vi hver især gør os umage med at gøre bedre og fremhæve det.

FSC er det lille mærke, du ser, når du køber træ- eller papirprodukter. Det sidder eksempelvis på din mælkekarton og avis. Men det kan også sidde på tøj og karklude – ting vi ikke normalt forbinder med skov, men som rent faktisk er lavet af træ. Mærket betyder, at træfibrene i produktet kommer fra bæredygtige kilder. Helt konkret sikrer vi, at man ikke tager mere træ ud af skoven, end skoven kan nå at reproducere, og at man samtidig tager ordentlig hånd om de mennesker, der er bor og arbejder i skoven.

Det er helt essentielt, at vi får sikret, at verdens skove bruges bæredygtigt, hvis vi vil vinde klimakampen. Det er også derfor, at det gør mig så stolt, når Masai når i mål med at skabe verdens første FSC certificerede tøjkollektion, og at jeg har været med til at starte den rejse.

Jeg har altid gerne ville redde verden. Det har været min driver, siden jeg var et barn. Jeg fik for eksempel regnskovscertifikater i konfirmationsgave! Så det har ligget meget naturligt, at det var det, som jeg skulle beskæftige mig med. Men jeg har også taget det for meget på mine egne skuldre, at det var mit ansvar og at jeg skulle gøre alt rigtigt, fordi det ellers ville være min skyld, hvis ikke det lykkes at stoppe klimaforandringer. Det kan jeg godt se i dag, er helt skørt, men den kobling havde jeg fået lavet i mit hoved uden at være klar over det, og sådan tror jeg, at mange i de kommende generationer har det ubevidst – at det er deres ansvar og at de skal gøre så meget som overhovedet muligt. Så er det jo klart, at man bliver stresset og får klimaangst! Jeg fik heldigvis hjælp af en dygtig psykolog, før jeg gik helt ned og indså, at jeg jo ikke kunne redde verden alene. Det er en opgave, vi må løfte i flok. Min opgave er at inspirere og samarbejde med verdens virksomheder til at løfte så meget så muligt så hurtigt som muligt. Og det er en opgave, jeg føler mig meget heldig at have fået lov at få og elsker hvert minut af.

Jeg synes, det er meget vigtigt, når vi taler bæredygtighed og ansvarlighed, at vi ikke bliver for hellige. Vi må ikke gå og anklage hinanden for alt det, vi gør forkert og alle de steder, vi ikke er perfekte. I stedet skal vi hylde alle de ting, som vi gør rigtigt, og alle de steder, hvor vi hver især gør os umage for at gøre verden lidt bedre og lidt mere grøn. Vi skal inspirere hinanden – ikke pille hinanden ned.

Vi lever jo i en tid, der føles vanvittig for os, som er midt i den. En tid, hvor vi skal lære, hvordan man navigerer i en global pandemi. Så kunne man jo godt tænke, at vi har glemt alle de andre problematikker, vi gik og tumlede med - hvor klimakampen bare er én af dem. Men vi oplever heldigvis, at den globale krise har fået klimakampen til at stå endnu skarpere for rigtig mange af os. Mange forbrugere er begyndt at tænke mere over, hvad det er for nogle produkter, de vil have, og hvad vil de ikke have – og vi ser forbrugere, der efterspørger nye forretningsmodeller end den lineære brug-og-smid-væk.

Vi ser også virksomhederne i langt højere grad tænke på, hvad det er for nogle produkter, de vil have på hylderne, og stille sig selv meget mere grundlæggende spørgsmål om, hvad de vil producere, hvor og under hvilke forhold de vil producere det, og hvad de vil producere det af. Så vi ser nogle af verdens største virksomheder sætte sig meget ambitiøse målsætninger.

Det er ikke COVID-19 i sig selv, der har ændret på, at vi som forbrugere er blevet mere bevidste. Det var en bevægelse, der allerede var i gang, og den havde været i gang i nogle år. Men det, vi har set, er, at COVID-19 har skubbet til denne tendens og sat turbo på den. Jeg tror, det skyldes, at vi også har skulle forholde os kritisk på alle mulige andre områder. Vi har haft hele vores liv oppe til revision. Vi har alle sammen pludselig siddet meget i vores hjem og forholdt os til, hvad vi omgiver os med. Vi har måske fået lyst til at skifte en masse ting ud men er så kommet til at stille os selv spørgsmålet, om det var nødvendigt? For behøver jeg egentlig alle de ting? Hvad er det egentlig, jeg gerne vil have? Jeg tror, at vi har fået rokket til prioriteringerne i vores liv i den her nye verdenssituation. Og jeg håber virkeligt, at vi bliver ved med at tænke mere over vores forbrug, stille krav til de produkter, vi køber, forelske os i historien bag et godt genbrugsprodukt, og naturligt bevæge os over mod meget mere cirkulære måder at bruge ting på.

MASAI STORIES er portrætter, der handler om kvindeliv gennem tanker og refleksioner fra engagerede og passionerede kvinder. Historierne handler om diversitet, åbenhed, om mod og ikke mindst om friheden til at være og vælge sig selv. Gennem mødet med forskellige kvinder, der alle inspirerer os med deres livsvalg og kreativitet, har vi ønsket at skabe et særligt indblik i kvindernes universer. Herigennem viser vi dén skønhed og styrke, der opstår, når livspassioner får mulighed for at folde sig ud, og når man vælger at lytte til sig selv og gøre det, man drømmer om.