Tanja er en af de kreative kvinder, der er med til at skabe de styles, der er del af kollektionen. Print har altid været en stor del af Masais DNA, og vi sætter en ære i at skabe smukke, levende og kunstneriske prints, som altid er helt unikke for os. Tanja arbejder kunstnerisk og med mange forskellige virkemidler for at skabe prints, som folder kollektionens idé ud på smukkeste vis, og som understreger de idéer og inspirationskilder designet tager udgangspunkt i.
Masai stories
Tanja Marjatta Juhl
Maj 2021
Senior Print Designer hos Masai
“Ofte begynder printprocessen med, at vi i designteamet danner os idéen om et overordnet tema, og ud fra det begynder jeg så at trække nogle elementer ud. Er design-idéerne baseret på inspiration fra Indien, eller for eksempel fra Japan? Eller er vi lige her i København, hvor Masai har sine rødder. Jeg ser på, hvilke andre faktorer og inspirationskilder vi har, og som vil få indflydelse på kollektionen. Jeg ser altid noget, jeg kan bruge, for eksempel en tekstur. Og det er efterhånden så lagret i min bevidsthed, at jeg ved, hvad det kan bruges til, eller hvordan jeg oversætter inspirationen til prints. Det kan både være meget abstrakt, men også helt ned til hvilken pensel jeg kan bruge for at skabe et særligt udtryk, så jeg har faktisk en hel redskabskasse med mig hver dag, jeg går på arbejde. Det er sjovt og glædesfyldt at få lov til at se ud i verden og ind i de forskellige formsprog, der findes, både ude og hjemme, og i fortiden og nutiden.”
Tanja Marjatta Juhl
-
Senior Print designer
Se andre stories
Se alleLoa Dalgaard Worm
Siden hun var helt lille, har Loa Dalgaard Worm ville redde verden. I dag får hun lov til at komme tættere på målet bid for bid hver eneste dag ved at samarbejde tæt med virksomheder over hele kloden om ambitiøse bæredygtighedsstrategier. Hos Masai har hun været med på rejsen om at skabe verdens første fulde kollektion af tøj i FSC-certificeret viskose.